Bekæmpelse af hvepsebo med benzin

Du kan vælge at bruge benzin til bekæmpelse af hvepsebo. Hvepsene kan ikke tåle benzindampene, og vil gå til grunde, hvis de ikke kan komme væk fra dampene.

Slå til når det er blevet aften / nat. Så vil de fleste hvepse opholde sig i boet, hvor de er gået til ro for natten. Det sikrer dig større chancer for arbejdsro, og du kan samtidigt tage hele kolonien ud, med et enkelt angreb.

Bevæbn dig med følgende:

  • sprøjte med 20-25 ml benzin
  • et par stykker køkkenrulle vædet i benzin

Fremgangsmåde til hvepsebekæmpelse med benzin

Fremgangsmåden er nu at du hurtigt sprøjter benzinen ind i hvepseboet. Placer herefter den sammenrullede køkkenrulle foran indflyvningshullet. Har du kanyle på sprøjten, kan du stikke den gennem køkkenrullen, placere det foran hullet, og så sprøjte benzinen ind.

Når benzinen er inde i hvepseboet, bør du høre aktivitet og summen inde fra boet. Denne summen skulle gerne forstumme i løbet af et halvt minuts tid. Hvepsene er nu døde. 

Tænk på sikkerheden

Når du bekæmper hvepsene med benzin på denne måde, skal du – ud over is i maven – også tænke på din egen sikkerhed. Det giver sig selv, at du skal undgå denne for for bekæmpelse i nærheden af åben ild.

Men sørg også for at pakke dig godt ind. Tag et ekstra lag tøj på, en god tyk jakke, solbriller eller beskyttelsesbriller, arbejdshandsker og et tørklæde over hovedet. Der burde ikke være den helt store risiko. But better safe than sorry.